Om Outdoor by Lerkenfeldt

Outdoor by Lerkenfeldt blev skabt ud fra en naturlig interesse for objekter, som kan vare en livstid eller mere, kærligheden til klassiske former og godt håndværk. Derfor beskæftiger vi os kun med at opnå den bedste kvalitet i vores krukker, så de er så stærke, at de kan gå arv. Vi er også optaget af vigtigheden i at bevare og opretholde klassiske håndværksteknikker og lokal, nedarvet viden om alt fra brændingstyper, optimal udnyttelse af leret og et unikt, æstetisk udtryk, der gør hver en krukke helt sin egen.

Lokalt samarbejde

Det er ikke nogen hemmelighed, at grækerne har skabt nogle af verdens bedste krukker i årtusinder. Hos Outdoor by Lerkenfeldt er vi stolte af et tæt samarbejde med et af Kretas bedste keramiske værksteder, som gennem generationer har skabt krukker til lokale og rejsende og stadig den dag i dag anvender de traditionelle produktionsteknikker, som netop gør de hånddrejede krukker så holdbare, æstetisk som funktionelt. Vores produktion bidrager samtidig til, at det traditionelle håndværk består, så den enkelte keramiker kan overbringe sin viden til den næste generation.  

Materialet

Alle krukker fra Outdoor by Lerkenfeldt er skabt i terracottaler tilføjet det såkaldte chamotte; små korn af brændt ler, som efterfølgende er blevet knust og blandet med leret, der gør det ekstra modstandsdygtigt overfor slag og frost og tilfører overfladen en let grynet, rustik struktur, som patinerer smukt og kendetegnes ved en helt særlig klang, når man banker på det. Udover at være brugt til fremstilling af skulpturer i årtusinder er ler tilført chamotte kendt til brug i ildsteder, tegl og ikke mindst fremstilling af krukker og anden keramik, som i kraft af dets stærke kvaliteter er gået i arv generation efter generation.

Vejrbestandigt

Frost og slag er typisk keramiske krukkers værste fjende. Derfor er alle krukker fra Outdoor by Lerkenfeldt skabt i den perfekte lerblanding og enten brændt ved 1050 °C med knuste olivensten eller i gasovn, som gør dem ekstra modstandsdygtige selv mod den værste vinterfrost. Man kan derfor roligt bruge dem året rundt, hvad enten det er på terrassen, i vinterhaven eller på altanen, de gør sig bedst hos dig.

Outdoor by Lerkenfeldt er en engrosvirksomhed og sælger derfor ikke til private.

DISTRIBUTØRER

Hvis du ønsker at være vores forhandler, så kontakt os venligst


FOLLOW US

instagram button